Skovtur på keto og termokanden med suppe
“En efterårstur i skoven med våde sokker, en ambitiøs rute og broccolisuppe i termokanden. En lun anekdote om mad på tur med keto.”
Det er din ven, der har foreslået en lille efterårstur i skoven. Lille betyder åbenbart otte kilometer og en bakke, han ikke nævnte i beskeden.
Du har pakket en termokande med broccolisuppe med fløde. Den slags frokost passer dig godt, når du spiser keto, og i morges virkede varm suppe som et stærkere argument for frisk luft end frisk luft alene.
Efter en time finder I en bænk. Din ven pakker en sandwich ud med den forsigtighed, man normalt reserverer til gamle dokumenter. Regnen har været inde gennem papiret.
Du skruer låget af termokanden. En lille sky af damp stiger op mellem jer.
»Har du kaffe med?«
Fra læsning til madlavning
Prøv det i køkkenet
»Broccoli.«
Han ser på dig, som om du lige har sagt, at du har en printer i rygsækken.
Men suppen dufter af frokost, og vinden har efterhånden fået adgang til begge hans ører. Du hælder lidt op i det ekstra krus. Han tager imod og holder hænderne omkring det.
I sidder et øjeblik uden at sige noget. Bladene drypper. Et barn i gummistøvler passerer jer med en pind, der kræver mere plads end stien tilbyder.
»Næste gang,« siger din ven, »kan vi så gå den korte rute?«
Det kan I godt. Han vil bare gerne sikre sig, at suppen stadig kommer med.
