Manden med bananen
“Han er sikker på, at man besvimer uden en banan hvert 45. minut. Indtil videre er ingen af delene sket.”
Manden på løbebåndet ved siden af har en banan liggende i flaskeholderen. Den ligger dér som sikkerhedsudstyr: gul, buet og klar til indsats.
Efter ti minutter spørger han, hvad du spiser før træning. Du svarer, at du ikke har spist siden morgenmaden. Han sænker farten en smule og ser oprigtigt bekymret ud.
"Man skal altså have hurtige kulhydrater. Ellers går man sukkerkold."
Fra læsning til madlavning
Prøv det i køkkenet
Du nikker og løber videre. Ikke fordi alle mennesker reagerer ens, og ikke fordi en banan er verdens undergang, men fordi din energi faktisk har været mere stabil, siden de hurtige kulhydrater fyldte mindre. Det er en erfaring, din krop har gjort sig længe før manden ved siden af fik lyst til at kommentere den.
Efter yderligere tyve minutter står bananen stadig urørt. Det gør du også, bortset fra at du er lidt mere svedig.
Da træningen er slut, ønsker I hinanden en god dag. Han tager sin banan med. Du tager din vandflaske. Begge forlader centret i oprejst tilstand, og verden fortsætter på forbløffende fredelig vis.
Nogle gange er den bedste forklaring bare at blive stående på løbebåndet.
